Vilkår og betingelser for køb af produkter fra Skypes butik: http://www.skype.com/shop

LÆS FØLGENDE VILKÅR OG BETINGELSER OMHYGGELIGT. DE INDEHOLDER VIGTIGE OPLYSNINGER OM DINE RETTIGHEDER OG FORPLIGTELSER SAMT OM BEGRÆNSNINGER OG UNDTAGELSER, DER GÆLDER FOR DINE KØB.

Alt salg fra den internetbaserede handelsbutik på http://www.skype.com/shop ("Skypes butik") foretages af Skype Communications S.A.R.L, som er en virksomhed med beliggenhed i Luxembourg, hvis primære forretningssted er 15 rue Notre Dame, L-2240, Luxembourg. ("Skype", "vores" "vi" og "os"). De følgende vilkår og betingelser gælder for din brug af Skypes butik og køb af produkter foretaget af dig gennem Skypes butik. Ved brug af Skypes butik, afgivelse af ordrer i Skypes butik eller indsendelse af indkøbsordrer til Skype, tilkendegiver du, at du accepterer følgende vilkår og betingelser ("Vilkår og betingelser"). Disse Vilkår og betingelser supplerer evt. senere vilkår og betingelser, der måtte fremgå af evt. indkøbsordrer, uanset om sådanne vilkår og betingelser er underskrevet af Skype. Skype forbeholder sig ret til når som helst at foretage ændringer af Skypes butik og disse Vilkår og betingelser.

Kontraktshabilitet
Du skal være 18 år eller derover for at afgive en ordre i Skypes butik.

Typografiske fejl
Såfremt et produkt er opgivet med en forkert pris eller med ukorrekte oplysninger på grund af typografiske fejl eller fejl i prissætning eller produktoplysninger fra Skypes leverandører, har vi ret til at afvise eller annullere ordrer på produkter, som er opgivet med en forkert pris. Skype har ret til at afvise eller annullere sådanne ordrer, uanset om ordren er blevet bekræftet, og der er opkrævet penge på dit kreditkort. Hvis der allerede er opkrævet penge på dit kreditkort for købet, og din ordre annulleres, vil vi øjeblikkeligt kreditere dit kreditkort for det opkrævede beløb.

Behandling af fortrolige oplysninger
Skype anser kundernes privatliv for altafgørende, og Skype har udviklet regler for behandling af fortrolige oplysninger for at beskytte og informere dig ("Behandling af fortrolige oplysninger"). De gældende regler for Behandling af fortrolige oplysninger er inkorporeret heri ved henvisning og er en del af disse Vilkår og betingelser.

Links
Dette websted kan indeholde links til andre websteder på internettet, som ejes og drives af tredjeparter. Du anerkender, at vi ikke godkender og ikke er ansvarlige for driften af eller indholdet på eller gennem sådanne websteder.

Tredjepartsindhold
Bestemt indhold fra tredjepartsleverandører kan blive gjort tilgængeligt som en del af dette websted. Dette indhold er vurderet til at være troværdigt, men vi godkender eller garanterer ikke nøjagtigheden eller fuldstændigheden af dette indhold.

Accept af ordrer Ved afgivelse af en ordre giver du et tilbud til Skype om at købe de produkter, du har valgt, i henhold til disse Vilkår og betingelser. Modtagelse af en elektronisk eller anden form for ordrebekræftelse betyder ikke, at Skype har accepteret din ordre, og det udgør heller ikke en bekræftelse på ordren eller på Skypes tilbud om at sælge. Skype forbeholder sig ret til, uden varsel, at acceptere eller afvise din ordre eller begrænse ordremængden uanset årsag.

Betalingsbetingelser
Betalingsbetingelserne bestemmes efter vores skøn, og som vi i øvrigt har indgået aftale om. Betaling skal ske med kreditkort eller med en anden på forhånd aftalt betalingsmåde, som accepteres af Skypes butik i den valuta, der er angivet på din faktura. Hvor betaling sker med kreditkort, er denne betaling underlagt godkendelse af den finansielle institution, der har udstedt kreditkortet, og Skype er ikke ansvarlig på nogen måde, hvis denne finansielle institution nægter at acceptere eller honorere kreditkortet uanset årsag. Skype kan efter eget valg kræve, at ordrer over et bestemt beløb skal forhåndsgodkendes. Skype kan også kræve yderligere verifikation eller oplysninger forud for accept af en ordre.

Priser, levering og ekspeditionsgebyrer
Skype leverer kun ordrer, der er afgivet via Skypes butik, til steder inden for EU. Adkomst til og risiko for tab af dine produkter overgår til dig ved levering.

Prisen for produkterne er den pris, der står på din faktura. Du skal også betale moms til den procentsats, der står på din faktura. Særskilte gebyrer kan være forfaldne ud over levering og ekspedition og vil fremgå af din faktura.

Produkttilgængelighed
Skype kan ikke garantere produkttilgængelighed. Selvom det i Skypes butik er angivet, at produktet er tilgængeligt, er produktet muligvis ikke klart til øjeblikkelig levering. Vi forbeholder os ret til, uden ansvar eller varsel, at ændre, inddrage eller standse tilgængeligheden af et eller alle produkter eller til at annullere ordren.

Teknisk service og support
Alle anmodninger om teknisk service og support til købte produkter skal rettes direkte til producenten i overensstemmelse med dennes vilkår og betingelser.

Din ret til at annullere købet eller returnere produkter
Du accepterer, at du vil overholde og være bundet af Skypes Returneringspolitik i forbindelse med annullering af dit køb fra Skypes butik og returnering af produkter, der er købt gennem Skypes butik. Den gældende returneringspolitik (som findes i sektionen Hjælp i Skypes butik) er inkorporeret heri ved henvisning og er en del af disse Vilkår og betingelser.

Ophævelse af anvendelse
Skype kan ophæve eller annullere din adgang til eller brug af alle eller visse dele af Skypes butik, uden varsel, som følge af adfærd, som virksomheden anser som forstyrrende for Skypes butik, eller som er i strid med gældende lovgivning eller disse Vilkår og betingelser.

Ansvarsfraskrivelse og -begrænsning vedrørende solgte produkter
Produkter, der sælges i Skypes butik er under garanti i henhold til begrænsningerne i en evt. gældende garanti fra producenten. Med hensyn til en evt. eksisterende garanti fra producenten skal garantireklamationer først rettes direkte til producenten.

Undtaget, hvor det udtrykkeligt er angivet heri: (i) Skype fremsætter ingen oplysninger eller garantierklæringer, hverken udtrykkelige eller underforståede, af enhver art, med hensyn til produkter, der sælges i Skypes butik, og (ii) Skype fraskriver sig udtrykkeligt ansvaret for garantier, udtrykkelige og underforståede, af enhver art, med hensyn til produkter, der sælges i Skypes butik, inklusive, men ikke udelukkende, garantier om ikke-krænkelse af rettigheder, salgbarhed eller egnethed til et bestemt formål, i det videst mulige omfang, loven tillader. Der medfølger evt. en erklæring om begrænset garanti med hvert af de produkter, der sendes til dig. Denne betingelse har ikke indflydelse på evt. andre rettigheder, du måtte have, ifølge gældende forbrugerlovgivning.

Intet i disse Vilkår og betingelser begrænser eller udelukker Skypes erstatningspligt ved (i) død eller personskade som følge af vores uagtsomhed eller (ii) svindel eller (iii) anden erstatningspligt, som ikke kan udelukkes ved lov.

Undtaget, hvor det er angivet heri: (i) Skypes eneste og eksklusive maksimale erstatningspligt i henhold til disse Vilkår og betingelser, uanset civilt retsbrud (herunder uagtsomhed), kontraktbrud eller på anden vis overgår under ingen omstændigheder den samlede pris for de produkter, du har bestilt, og (ii) under ingen omstændigheder er Skype erstatningspligtig over for dig eller en tredjepart for konkret dokumenterede, indirekte, følge- eller pønalt begrundede tab eller skader eller for avancetab, forretningstab eller goodwill samt afsavn (uanset årsag), selvom vi er blevet underrettet om risikoen for sådanne tab eller skader eller krav fra tredjepart.

Skype er ikke ansvarlig, hvis Skype ikke kan opfylde sine forpligtelser jævnfør disse vilkår og betingelser som følge af direkte eller indirekte nedbrud af maskiner, systemautorisation, databehandling eller kommunikationssystem eller overførselslink eller arbejdskonflikt, krig, oversvømmelse, eksplosion, force majeure eller anden begivenhed, som er uden for vores kontrol.

Erklæring om copyright og varemærker
Skype-ejet tekst, grafik, logoer, knapikoner, billeder, lydsekvenser, digitale downloads, datasammenskrivninger og software (og sammenskrivning af sådant indhold) tilhører Skype Limited og/eller Skypes indholdsleverandører og er beskyttet af amerikansk og international copyrightlovgivning.

Mærker, grafik, logoer, sidehoveder, knapikoner, scripts, navne på tjenester, datasammenskrivninger og software, der vises på eller gøres tilgængeligt gennem Skypes butik og ikke ejes af Skype Limited, tilhører deres respektive ejere, som er eller ikke er affilieret med, knyttet til eller sponsoreret af Skype og Skypes indholdsleverandører.

Hverken Skypes butik eller materialer fra Skypes butik må kopieres, gengives, ændres, genudgives, overføres via computer, offentliggøres, transmitteres eller distribueres i nogen form eller på nogen måde eller på anden vis udnyttes til kommercielle formål uden forudgående skriftlig tilladelse fra Skype.

Gældende lovgivning
Disse Vilkår og betingelser skal fortolkes i overensstemmelse med og reguleres af lovgivningen i Storhertugdømmet Luxembourg, og du accepterer at anerkende rettens kompetence i Luxembourg City.

Generelt
Hvis nogen bestemmelse(r) i disse Vilkår og betingelser erklæres for ugyldig, ulovlig eller ikke retskraftig, skal en sådan bestemmelse opretholdes i videst muligt omfang i henhold til gældende lovgivning, og gyldigheden, lovligheden og retskraften af de resterende bestemmelser skal ikke påvirkes heraf. Hvis du misligholder disse Vilkår og betingelser, og vi ikke skrider til handling, er vi stadig berettiget til at gøre vores rettigheder og misligholdelsesbeføjelser gældende i en evt. anden situation, hvor du måtte misligholde disse betingelser. Du har ikke ret til at til at overdrage dine rettigheder og forpligtelser i henhold til disse vilkår og betingelser uden vores udtrykkelige skriftlige samtykke.

Sådan kontakter du os
Kontakt os gerne ved at klikke her, hvis du har kommentarer eller spørgsmål.

DE FORUDGÅENDE VILKÅR OG BETINGELSER FINDER ANVENDELSE, MEDMINDRE KUNDEN HAR INDGÅET EN SÆRSKILT FORMEL KØBSAFTALE MED OS I SKRIFTLIG FORM, I HVILKET TILFÆLDE DEN SÆRSKILTE SKRIFTLIGE AFTALE FINDER ANVENDELSE.